januar 2, 2017 Hviidadvokater 0Comment

Straffelovens § 283 om skyldnersvig:

  • 283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

 

Karakteristika for skyldnersvig:

Skyldnersvig kendetegnes bedst ved, at den tiltalte angiveligt bevidst har svækket sine muligheder for at betale sin gæld tilbage. Samtidig er der en betingelse om, at man selv eller andre skal opnå en økonomisk gevinst som følge af svækkelsen. Det kan både være over for en kreditor såvel som alle ens kreditorer, at svækkelsen kan ske.

Bestemmelsen sondrer mellem tre typer af skyldnersvig hhv. bestemmelsens nr. 1, 2 og 3.

Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 1:

Nr. 1 omhandler den situation, hvor skyldneren bevidst sælger eller pantsætter et aktiv, som tredjemand har rettigheder i, og beholder pengene fra salget selv. I bestemmelsen omfattes enhver råden over aktivet, som ikke kan forenes med kreditorernes rettigheder i aktivet.

Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2:

Nr. 2 omhandler den situation, hvor skyldneren er tager under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling. Der kan rejses tiltale efter bestemmelsen, hvis nogen bevidst forringer boets kreditorer i at få deres tilgodehavender tilbage. Bestemmelsen omfatter både forringelser for privilegerede såvel som simple kreditorers krav.

Der kan også straffes for skyldnersvig, selvom det ikke er skyldneren selv, der opnår vinding for kreditorernes forringelse. Her kan både skyldneren og den tredjemand, der opnår vinding på kreditorernes bekostning i nogle tilfælde straffes. Det beror på sagens nærmere omstændigheder, om begge personer kan straffes. Din forsvarsadvokat vil kunne rådgive og hjælpe dig i sådan en situation.

Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3:

Denne bestemmelse anvendes, såfremt den tiltalte ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer. Altså angår bestemmelsen situationer, hvor den tiltalte forringer sine kreditorers muligheder for at få sine tilgodehavender tilbage.

Der forligger ikke et krav om insolvens, eller at den der unddrager er i økonomisk krise i øvrigt. Der må imidlertid være en formodning herfor.

Bestemmelsen anvendes i praksis blandt andet i forbindelse med selskabstømningssager.

 

Strafferammen for skyldnersvig:

Straffelovens § 285 angiver, at strafferammen for skyldnersvig som udgangspunkt er 1 år og 6 måneder. I grovere tilfælde af skyldnersvig kan straffen imidlertid stige til op imod 8 års fængsel.

 

Retspraksis for sager om skyldnersvig:

De fleste sager om skyldnersvig afgøres med betingede domme. De betingede dommes længde varierer alt efter sagens nærmere omstændigheder, men er ikke særlig ofte over tre måneder. Nogle betingede domme afgøres tillige med vilkår om samfundstjeneste.

Nogle sager om skyldnersvig udløser i stedet med en ubetinget fængselsstraf. Ligesom de betingede domme varierer længden af straffen. Dette skyldes navnlig sagernes forskelligartede karakter. Der er eksempler i retspraksis på alt fra 30 dages ubetinget fængsel til 7 år.