januar 3, 2017 Hviidadvokater 0Comment

Straffelovens § 264 om ulovlig indtrængen:

  • 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,

2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.

Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

 

Karakteristika for ulovlig indtrængen:

Straffelovens § 264 om ulovlig indtrængen er placeret i straffelovens kapitel om freds- og æreskrænkelser.

Den indtrængende skal have haft forsæt til at skaffe sig uberettiget adgang til stedet.

Bestemmelsen inddeles i hhv. nr. 1 og 2. Dermed kan der både straffes efter bestemmelsen, hvis gerningsmanden skaffer sig adgang til fremmedes huse eller andre ikke tilgængelige stedet. Derudover kan der straffes, hvis gerningsmanden nægter at forlade en grund, selvom vedkommende er blevet opfordret til at forlade stedet.

 

Strafferammen for ulovlig indtrængen:

Straffelovens § 264 om ulovlig indtrængen angiver, at strafferammen er bøde eller op imod 6 måneders fængsel. I særlige tilfælde kan straffen stige til 6 års fængsel fx hvis den ulovlige indtrængen påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

 

Retspraksis for ulovlig indtrængen:

Der er en meget forskellig retspraksis på området, og der er eksempler i retspraksis på alt fra bødestraf til ubetingede fængselsstraffe. Din forsvarsadvokat vil kunne rådgive dig i forhold til de nærmere omstændigheder i din sag.